Kommunal digitalisering blog

Globeteam har dyb indsigt i alle aspekter omkring den kommunale digitalisering og har meget kompetente konsulenter på de enkelte kompetenceområder – fra strategisk rådgivning og ”bygherrerådgivning” til teknisk rådgivning og implementeringsbistand.




Her på bloggen kan du læse indlæg fra vores konsulenter, som deler tips, cases, holdninger og nyheder omkring den kommunale digitalisering – både på strategisk og operationelt niveau.




Du kan se flere indlæg på Globeteams LinkedIn side om kommunal digitalisering her og læse mere om de ydelser, Globeteam tilbyder inden for digitalisering af kommunerne på vores hjemmeside her

Hvor starter det digitale Udkantsdanmark?

Mens politikerne diskuterer nulvækst og velfærdsydelser, er de danske kommuner i gang med danmarkshistoriens nok største it-projekt. Her har bruddet med KMDs monopol været nødvendigt for at kunne skabe bedre og billigere it-løsninger, men det lægger samtidigt et stort ansvar over på kommunerne.

Hvordan undgår vi, at kommunerne bliver delt op i A-kommuner og U-kommuner, hvor digitaliseringen i Udkants-kommunerne bliver en omkostningstung og ineffektiv byrde i stedet for en mulighed?

Af Per Andreasen, Globeteam Associate i IT-Konsulenthuset Globeteam.

Nulvækst, effektivisering og velfærdsydelser af høj kvalitet er stadig på den politiske dagsordenen. Det kræver en fortsat digitalisering af kommunerne for at de kan imødekomme disse krav.

Men gevinsterne ved øget digitalisering kommer ikke af sig selv. Visionen for den fremtidige kommunale digitalisering er, at kommunerne skal opnå betydelige forretningsmæssige gevinster gennem en mere sammenhængende digitalisering og større konkurrence mellem it-leverandører, hvilket forventes at give bedre og billigere it-løsninger.

Den vision er helt rigtig – med monopolbruddet og mere fleksibilitet til kommunerne kan der skabes bedre løsninger, men for nogle af de små kommuner med mangel på ressourcer og digitale kompetencer er der en risiko for, at de ”bedre løsninger” ikke bliver en realitet. Måske havde de små kommuner ligefrem været bedre stillet under KMDs monopol. Dertil kommer, at regeringen i økonomiforhandlingerne med kommunerne vil forudsætte, at alle kommuner er blevet mere effektive som følge af monopolbrud og digitalisering. Vores undersøgelser viser imidlertid, at det langt fra er tilfældet! Og det stiller flere af de små kommuner i en svær situation, idet budgetloven fra 2012 retter økonomiske sanktioner mod kommuner, der ikke overholder deres budget.

Tidligere havde KMD ansvaret for en væsentlig del af de kommunale it-systemer samt at sikre sammenhæng mellem de it-systemer, der går på tværs af forvaltninger og arbejdsfunktioner. Det gjorde, at en sagsbehandler hurtigt kunne få et overblik over en borgers fulde historik – men kun i KMDs systemer. Det bliver i fremtiden muligt at få et større overblik, der går på tværs af alle systemer i kommunen. Men det forudsætter, at den enkelte kommune selv sikrer denne sammenhæng – populært sagt ”tager ejerskab til egen it-arkitektur”.

Problemet er, at ikke alle kommuner har kompetencerne og ressourcerne til det, og det handler ikke kun om at forstå it. Det handler i høj grad om indsigt fra alle niveauer i kommunen om kommunens ansvar, kommunens udfordringer og digitaliseringens muligheder for at imødekomme disse.

Det adskiller Digitale A-kommuner fra Digitale U-kommuner. Det gør forskellen på, om sagsbehandleren ikke spilder sin tid på at navigere rundt i flere it-systemer, hvor den samme søgning på borgeren skal foretages igen og igen, og de samme data skal indtastes i forskellig form i flere systemer. Det er det, som betyder, at sagsbehandleren i stedet effektivt kan bruge sin tid på det, der er endemålet – at hjælpe borgeren. Hvad kan en Digital A-kommune, som en Digital U-kommune ikke kan?

En Digital A-kommune er i stand til at høste de langsigtede gevinster ved digitaliseringen. Med implementeringen af de nye systemer er man i stand til at opnå en større effektivitet, hvilket hjælper kommunen med at leve op til politikkernes forventninger om bedre og mere service for de samme penge. Derudover er kommunen i stand til at stille den kommunale medarbejder bedre, hvilket gavner borgeren, som vil opleve bedre service og kortere behandlingstid.

Den Digitale A-kommune kan tænke sin forretning og samlede digitale udvikling ind i den fælleskommunale Rammearkitektur, der er et sæt af fælles principper og standarder, som alle kommunale it-løsninger i dag skal tage afsæt i. Derudover formår den at foretage de nødvendige tekniske og organisatoriske forandringer og derved skabe sammenhæng mellem dens it-systemer.

En Digital U-kommune er anderledes stillet. Kommunen magter kun at implementere de grundlæggende elementer i Rammearkitekturen, og den går derfor glip af de gevinster, som rækker ud over de obligatoriske systemer. Den formår ikke at tage ejerskab på data og systemer, hvilket fastlåser kommunens medarbejdere i et uoverskueligt spind af systemer. Derfor forbliver digitaliseringen også kun et teknisk projekt, og den potentielt store positive effekt på den kommunale medarbejders hverdag udebliver. Hun vil i stedet opleve en digitalisering for digitaliseringens egen skyld. Hun vil opleve, at digitaliseringen bliver en byrde i stedet for at bidrage til nye muligheder og en effektiv hverdag.

En del kommuner forsøger at undgå at blive Digitale U-kommuner. For eksempel gennem samarbejder med kommuner regionalt eller andre kommuner, som er sammenlignelige. Og det er også svaret på, hvordan kommunerne bedst møder de udfordringer, som digitaliseringen bringer med sig. Problemet er dog, at mange kommuner stadig har svært ved at finde fælles fodslag på tværs af kommunegrænser.

Andre kommuner er slet ikke bevidste om risikoen for at blive en Digital U-kommune, og hvilke konsekvenser det har.

Hvis ikke vi sætter yderligere fokus på at hjælpe de små og mindre ressourcestærke kommuner med digitaliseringen, er der altså overhængende fare for, at visionen for monopolbruddet og digitaliseringen i højere grad bliver en illusion end en afspejling af fremtiden i flere af landets kommuner.

Retfærdigvis skal det siges, at kommunerne ikke står helt alene, men får god hjælp fra KL og kommunernes fælles it-indkøbsselskab, KOMBIT. Både omkring indkøb og implementering af fælles systemer og omkring metoder og redskaber til den organisatoriske forandring i den enkelte kommune. Men det ændrer ikke ved, at det er den enkelte kommune, der skal påtage sig et stort ansvar for at skabe en sammenhængende digitalisering hos sig selv.

Kommuner er bekymrede for digitaliseringen

Globeteam gennemførte i 2014 en vurdering af 10 kommuners digitale platform samt kommunernes evne til at høste gevinsterne ved monopolbruddet. En del kommuner var i 2014 positivt afventende over for Rammearkitekturen, men de var ikke parat til at gå videre end de obligatoriske initiativer. En kontakt i 2015 til et udvalg af de deltagende kommuner viser, at opmærksomheden er blevet øget omkring mulighederne i – og nødvendigheden af – Rammearkitekturen. Især de mindre kommuner er dog stadig i tvivl om, hvordan de løfter udfordringerne.

Globeteam har endvidere interviewet fem kommunaldirektører i foråret 2015, og blandt disse er der også udbredt bekymring for, om kommunen kan høste gevinsterne ved monopolbruddet. Bekymringen går både på de it-kompetencer og de ”digitaliseringskompetencer”, der er til rådighed i kommunerne, som jo er store driftsenheder og ikke vant til store digitale transformationsprojekter. Den brede erkendelse blandt kommunaldirektørerne er, at den kommunale ledelse ikke har den nødvendige indsigt og de nødvendige ledelseskompetencer til effektivt at styre digitaliseringen og høste gevinsterne.

 

Optimer din forretning og dine it-investeringer

Er du interesseret i at vide mere om Globeteams ydelser, og hvordan vi kan hjælpe netop din forretning?