Kommunal digitalisering blog

Globeteam har dyb indsigt i alle aspekter omkring den kommunale digitalisering og har meget kompetente konsulenter på de enkelte kompetenceområder – fra strategisk rådgivning og ”bygherrerådgivning” til teknisk rådgivning og implementeringsbistand.




Her på bloggen kan du læse indlæg fra vores konsulenter, som deler tips, cases, holdninger og nyheder omkring den kommunale digitalisering – både på strategisk og operationelt niveau.




Du kan se flere indlæg på Globeteams LinkedIn side om kommunal digitalisering her og læse mere om de ydelser, Globeteam tilbyder inden for digitalisering af kommunerne på vores hjemmeside her

It-afdelingen skal både kunne sprinte og løbe maraton

Per Andreasen og Inge Bograd deltog på Gartner-konferencen om “Den digitale arbejdsplads”.  Læs her Pers indlæg om Gartners ”bimodale” leverance af it.

På Gartners konference om den ”Digitale arbejdsplads” var det entydige budskab, at den traditionelle centralt og business case styret leverance af it skal og vil blive suppleret af en mere buttom-up tilgang. De enkelte forretningsenheder (og den enkelte bruger) vil presse på, for at få hurtige leverancer af it-løsninger på afgrænsede områder – inspireret af det man bliver tilbudt som forbruger. Og brugerne har ikke tid til at vente på, at it-løsningen bliver ”prioriteret ind” i den centralt styret it-portefølje.

Denne dobbelte måde at levere it til forretningen (top-down og buttom-up) kalder Gartner for ”Bimodal IT”, hvilket betyder, at it-afdelingen både skal kunne løbe maraton og sprinte på samme tid.

It-afdelingerne kan lige så godt lære at håndtere det forventningspres (og udnytte brugernes positive innovations-energi) ved at tilpasse organisationens it-arkitektur og it-organisering. Hvis ikke it-afdelingerne gør det, sker det nemlig alligevel! Et godt og simpelt eksempel er brugen af Dropbox i arbejdssammenhæng – medarbejderne bruger det, selv om det ikke er godkendt af it-afdelingen.

Spørgsmålet er så: Gælder det også for kommunerne, og hvordan skal man håndtere det?

Jeg tror på, at man skal udnytte den energi og engagement, der ligger hos medarbejderne – vi er efterhånden alle sammen ”it-medarbejdere” gennem vores intensive brug af smartphones, tablets og rigtige computere. Hvis kommunerne ikke formår at honorere disse forventninger fra medarbejderne, vil man dræbe energien og de gode medarbejdere søge andre steder hen.

Hvis kommunerne omvendt er åbne over for buttom-up tilgangen og skaber gode rammer for lokale brugerdrevne løsninger med kort leverancehorisont, vil man kunne udnytte innovationskraften i organisationen og skabe et større engagement omkring den fortsatte digitalisering af kommunen. Vores erfaring er, at innovationskraften er der i mange kommuner, men at de gode idéer mange gange bremses af business cases og projektmodeller.

Det er som altid svært at få adgang til Gartner materiale, men der ligger en udmærket engelsk artikel på Forbes hjemmeside, der beskriver, hvad Gartner mener med Bimodal IT. Læs mere her.

bimodal-it-web

Optimer din forretning og dine it-investeringer

Er du interesseret i at vide mere om Globeteams ydelser, og hvordan vi kan hjælpe netop din forretning?